top of page

Hypnoseterapi til behandling af angst og fobier
I København eller online

Hvad er angst?

Angst er en helt naturlig reaktion på en oplevet trussel, men denne trussel kan komme både udefra og indefra og behøver ikke nødvendigvis at være en 'reel' trussel. Angst kan udvikle sig til et vedvarende problem, når den ikke længere er proportionel med den faktiske fare, og fobier kan opstå, når frygten bliver uforholdsmæssig i forhold til situationen.

Angst kan komme til udtryk på forskellige måder. Enten ved deciderede panikanfald eller fobier eller ved symptomer som fx nervøsitet, rysten, tankemylder, hjertebanken, ondt i maven og søvnproblemer.

Hvordan kan hypnoseterapi hjælpe med angst og fobier?

Hypnoseterapi er en særdeles effektiv behandling af angst og angst-relaterede symptomer, herunder generaliseret angst (GAD), social angst, panikangst, fobier. Under hypnosen går vi ind og forløser årsagerne til, at angsten er opstået samt arbejde med at omprogrammere uhensigtsmæssige overbevisninger og tankemønstre, der vedligeholder angsten. Vi går ligeledes ind og aktiverer dine iboende ressourcer, så du kan hjælpe dig selv med at hele blive fri af angsten.

 

Forskning viser, at hypnoseterapi har en positiv effekt på behandlingen af angst (1, 2). Gennem hypnose kan du opnå dyb afslapning og få adgang til din underbevidsthed, hvor mange af de dybereliggende årsager til angsten er lagret. I en tryg og kontrolleret tilstand kan vi arbejde med at opløse de underliggende årsager, der får dit nervesystem til at reagere med angst.

(1) Valentine, K.E. et al.'s meta-analyse (1995)

(2) Kirsch et al.'s meta-analyse (2019)

(3) Robertson, D. (2013)

Hvordan foregår behandling af angst med hypnoseterapi?

Hver hypnoseterapisession tilpasses individuelt, så vi arbejder målrettet med dine specifikke udfordringer. Vi starter med en kort samtale, så jeg kan få en forståelse af dine symptomer, hvad der udløser/trigger angsten, samt hvad du ønsker at få ud af sessionen/forløbet. På den måde formes sessionerne efter dine ønsker behov.

 

Under hypnosen guides du ind i en dyb, afslappet tilstand, hvor vi bearbejder de bagvedliggende årsager til angsten. Gennem særlige teknikker hjælper jeg dig med at ændre fastlåste tanke- og reaktionsmønstre, så angsten slipper sit greb. Samtidig styrker vi dine indre ressourcer, så du oplever større ro, tryghed og balance i hverdagen. Du er hele tiden bevidst om processen og kan tage det i dit eget tempo.

 

Nogle mærker en positiv forandring allerede efter én session, mens andre har gavn af et forløb på 3-6 sessioner.

Hvordan kan hypnoseterapi hjælpe med eksamensangst og præstationsangst?

Angst kan tage mange former, og en af de mest almindelige er eksamens- og præstationsangst. Hypnoseterapi er effektivt til behandling af præstationsangst, da den giver mulighed for at arbejde med de specifikke situationer, der udløser angsten. I en afslappet og tryg tilstand kan du blive mentalt eksponeret for eksamenssituationen eller andre præstationsrelaterede situationer. Denne nænsomme metode hjælper med at opløse de underliggende årsager til angsten og skaber større indre ro og kontrol i situationer, der tidligere har været angstprovokerende.

Vil du have behandlet din angst?

Hvis du er klar til at arbejde med din angst og få hjælp til at bearbejde de underliggende årsager, kan hypnoseterapi være en effektiv behandlingsmetode.

Book en tid til en gratis og uforpligtende forsamtale, og lad os sammen finde vejen til at gøre din angst til fortid.

Terapi hypnose angst fobi
bottom of page