Hypnoseterapi til behandling af stress og udbrændthed
I København eller online
Hvad er stress og udbrændthed?
Stress og udbrændthed er tegn på et nervesystem, der har været under konstant pres i alt for lang tid. Når kroppen udsættes for langvarig stress uden de nødvendige pauser, kan det føre til en kronisk alarmtilstand, der skaber fysiske og psykiske udfordringer som nedsat hukommelse, koncentrationsbesvær, hovedpine, migræne, spændinger og inflammation
Hvordan kan hypnoseterapi lindre stress?
Gennem hypnose kan vi berolige dit nervesystem og bearbejde de underliggende årsager til stress, hvilket hjælper dig med at opnå mental og fysisk ro. Hypnoseterapi kan også hjælpe med at identificere og ændre uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre, som bidrager til stressen.
En vigtig del af behandlingen af stress og udbrændthed er at genoprette balancen i dit nervesystem. Når vi arbejder med hypnose, kan vi hjælpe dig med at få ro på både krop og sind og finde indre ressourcer, der kan hjælpe med at håndtere stress. Dette giver dig mulighed for at få øget kontrol over din stress og genvinde din energi og trivsel.
Stress og udbrændthed kræver også en ændring af det belastende miljø. Selv når vi arbejder med stresshåndtering og bearbejdning af stress i terapien, kan stressen forblive, hvis det miljø, der forårsager stressen, ikke ændres. Hvis du er i et stressende arbejdsmiljø, har belastende relationer eller konstant pres fra omstændighederne, kan disse faktorer vedligeholde eller forværre stressen.
Forskning underbygger, at hypnose har positiv effekt i behandlingen af oplevet stress (1,2,3) stressrelaterede symptomer (4) og angtsrelaterede symptomer (5).
(1) Fisch et al.'s systematiske review (2017)
(2) Fisch et al.'s randomiserede kontrollerede trial (2020)
(3) Naghani et al's studie (2019)
(4) Olendzki et al.'s randomisserede kontrollerede pilotstudie (2019)
(5) Valentine, K.E. et al.'s meta-analysis
Stress og selvværd - hvordan kan hypnoseterapi hjælpe?
Når vi arbejder med stress, er det essentielt at genkende og respektere dine egne behov og grænser. Mange oplever stress, fordi de ikke har været opmærksomme på eller ikke har turdet sætte sunde grænser. Hypnoseterapi kan hjælpe dig med at identificere og ændre uhensigtsmæssige mønstre, samtidig med at den understøtter en proces, der fremmer selvomsorg og hjælper dig med at etablere sunde grænser i dit liv. Som led i dette, arbejder vi med at styrke dit selvværd.
Læs mere om selvværd og grænser her.
Hvordan foregår behandling af stress med hypnoseterapi?
Hver hypnoseterapisession tilpasses individuelt, så vi arbejder målrettet med dine specifikke udfordringer. Vi starter med en kort samtale, så jeg kan få en forståelse af dine symptomer, hvad der har udløst stressen og trigger symptomerne, samt hvad du ønsker at få ud af sessionen/forløbet. På den måde formes sessionerne efter dine ønsker behov.
Under hypnosen guides du ind i en dyb, afslappet tilstand, hvor vi bearbejder de bagvedliggende årsager til stressen og udbrændtheden. Samtidig styrker vi dine indre ressourcer, så du oplever større ro, tryghed og balance. Vi går desuden ind og omprogrammere uhensigtsmæssige tanke- og reaktionsmønstre. Du er hele tiden bevidst om processen og kan tage det i dit eget tempo.
Nogle mærker en positiv forandring allerede efter én session, ved længerevarende stress eller udbrændthed vil jeg typisk anbefale et forløb på mindst 5 sessioner.
Vil du ud af stressen?
Book en gratis og uforpligtende forsamtale i dag, og lad os sammen finde den rette vej mod heling, balance og trivsel.
