Tema Hypnoseterapi i København & online
Sorg og tab
Når du har mistet nogen eller noget, der betød meget, kan verden føles forandret. Sorgen fortjener plads, og du behøver ikke bære den alene.
Book gratis forsamtale15 min over telefon. Sessioner i København NV og online.
Sorg og tab
Måske genkender du det
- Du har mistet en, du holdt af, og savnet fylder mere, end du kan rumme.
- Du har været igennem et brud eller en skilsmisse, der har ændret din hverdag.
- Du har mistet dit helbred, dit arbejde eller den fremtid, du havde forestillet dig.
- Følelserne skifter. Savn, vrede, skyld eller tomhed, nogle gange på samme dag.
- Omgivelserne forventer, at du er kommet videre, men du er det ikke.
- Et tab, der ligger langt tilbage, fylder stadig.
Sådan arbejder vi
Plads til sorgen
Sorg er en naturlig reaktion på tab. Det kan være et menneske, der er er gået bort, men også et brud, et helbred, et arbejde eller en forestilling om, hvordan livet skulle blive. Sorg er ikke en sygdom, og der er ikke én rigtig måde at sørge på.
Et stort tab kan også ryste tilliden til, at verden er til at stole på. Sorgen kommer ofte i bølger, og et tab rummer tit mange mindre tab: hverdagen, rollerne og det, I havde sammen.
Sorg handler ikke nødvendigvis om at give slip. Den kan også handle om at finde en ny måde at bære det, du har mistet, med dig på.
Vi går i dit tempo. Der er plads til de følelser, der kan være svære at have med andre steder, og i hypnosen sigter vi mod det, der sidder fast, så der kan blive plads til både savnet og livet videre.
Hypnoseterapi er ikke akut krisehjælp. Står du i en akut krise, så kontakt Livslinien på 70 201 201 eller Akuttelefonen på 1813. Har sorgen varet længe og fylder alt, så tal også med din læge.
Godt at vide
Det spørger mange om
Skal tabet være et dødsfald?
Nej. Sorg kan også følge efter et brud, en skilsmisse, tab af helbred eller arbejde, eller en fremtid, der ikke blev, som du havde håbet.
Hvornår er det tid til at søge hjælp?
Der er ikke ét rigtigt tidspunkt. Nogle søger støtte kort efter et tab, andre først mange år senere. Det er nok, at du mærker, at du har brug for det.
Hvad hvis tabet lige er sket?
Lige efter et tab er der ofte mest brug for ro, omsorg og mennesker omkring dig. Vi kan tale om, hvad der giver mening for dig, ved forsamtalen.
Hvad koster det?
Forsamtalen er gratis. En session på 1 time og 20 minutter koster 1.450 kr.
Flere spørgsmål? Se ofte stillede spørgsmålHvad spørger mange om?
Vi starter med en gratis forsamtale på 15 minutter over telefon
Du fortæller kort om din situation, og vi finder sammen ud af, om hypnoseterapi passer til det, du søger.
Book gratis forsamtaleHypnoseterapi er ikke en autoriseret sundhedsfaglig behandling og erstatter ikke undersøgelse eller behandling hos læge.